Mindfulness og hjerneaktiviteten
Som begynder i mindfulness-meditation, hvordan lærer du så at skelne imellem, hvornår du bare hviler og måske tager et lille powernap, og hvornår du mediterer?
Mindfulness meditation er en bevidsthedstilstand som kan måles ud fra hjernens aktivitet. Hjernebølgernes svingningsfrekvens måles i det, der hedder Herz.
Mindfulness meditation er en bevidsthedstilstand som både er karakteriseret ved at være hvilende og på samme tid årvågen. Den findes altså i et balancepunkt et sted imellem at være vågen og at sove – på engelsk kaldet ”restful alertness”.
Nedenfor kan du se et skema over de forskellige typer af hjernebølger, deres svingningfrekvens og hvilke bevidsthedstiltande, der hører til hvor – fra dyb søvn til at være ”over-bevidst”.
Bevidsthedens naturlige flow er, at vi en del gange i løbet af dagen fra at være aktivt vågen har behov for at synke ned i en lidt mere indadvendt og hvilende bevidsthedstilstand. Men pauser hører ikke til i det moderne og effektive menneskes hverdag. På en arbejdsplads ville det være uhørt at lægge eller sætte sig i et hjørne af kontoret i f.eks. 15 minutter og meditere. Men denne modstand mod kroppens behov for naturlig hvile i løbet af en dag resulterer i, at både hjernens og resten af kroppens behov undertrykkes.
Men hvad gør vi så egentlig i vores kultur? Vi rejser os og snakker lidt, vi drikker lidt kaffe, spiser lidt sukker og får ad den vej et kick og sluger måske en panodil for at dæmpe kroppens modstand. Ulempen er, at kroppen begynder, uden at vi opdager det, at producere stresshormoner, og det sker uden, at vi som sådan i starten føler os stressede. Det gør kroppen for at tilpasse sig situationen, den tvinges jo op i et gear og i et performanceniveau, der ikke følger dens naturlige rytme.
Fortsætter vi dette mønster med at undertrykke kroppens og især hjernens naturlige flow i det lange løb, så bliver vi fysisk stressede, også selvom der ikke er ting i vores liv, der skulle indikere, at vi er det eller burde være det. Vi mister toppen af vores performanceevne, bliver dårligere til at koncentrere os og fokusere, og vi bliver dårlige til at være ægte nærværende i relationen til andre.
Ud fra denne common sense betragtning er pauser i løbet af dagen absolut logik og sund fornuft. Og hvis man skifter mellem at tage dem som dels et lille pauserum med lukkede øjne, hvor man lader hjernen løbe i frigear, dels tager et decideret powernap, og dels 1-2 gange om dagen mediterer, så gør man det ideelle for sin hjerne og resten af kroppen.
