Yoga-øvelser
Som med mindfulness-øvelserne er vi med yoga-øvelserne også nået dertil, at du fra denne session og fremefter selv beslutter og udvælger, hvilke yoga-øvelser du vil fortsætte med at praktisere.
Du kan vælge at udforske nogle af de yogaøvelser, som du måske endnu ikke har prøvet, du kan vælge en serie, du allerede kender eller lave yoga udenfor i det fri. Du kan også udvælge lige præcis dine yndlings-øvelser og selv sætte dem sammen til en serie.
Vælg de øvelser ud, som du kan mærke, du har mest lyst og energi til at lave – de øvelser, som du føler vil gøre noget for dig – lige præcis i dag. I morgen kan det måske være nogle helt andre!
Husk at når vi laver yoga, observerer vi, hvad det er, vi mærker i kroppen, følelserne og sindet uden at dømme og uden at kæmpe imod. MEN – når du kan mærke at kroppen længes efter en bestemt bevægelse eller et bestemt stræk, måske bare et lille vrid eller en simpel justering, så følg med kroppen derhen, hvor den fortæller dig, at den gerne vil være, og mærk efter, hvad der sker i kroppen.
Vi anbefaler fortsat, at du træner lidt hver dag, og at du ind imellem stadig udfylder arbejdsarket ”Hvad lægger du mærke til?” om din oplevelse.
Find selv dine yoga-øvelser i ”Redskabskassen” i oversigten over forløbet.



