Mindfulness-øvelser
Vi er igennem dette forløb gået fra en meget formaliseret tilgang til mindfulness træning og til at lade mindfulness være en mere naturlig attitude i hverdagen, i vores relationer og livet generelt.
Vi har øvet os i at være observerende, registrerende og beskrivende, uden at dømme og evaluere og uden at forsøge at ændre det, vi mærker. Det har vi trænet gennem kropsskanning, åndedrætsmeditation mm.
I sidste uge blev du så præsenteret for en række mindfulness-øvelser, som omhandlede ”mindfulness i hverdagen”.
Fra denne uge beslutter og udvælger du selv, hvilke mindfulness-øvelser du vil fortsætte med at praktisere.
Vælg det ud, som du kan mærke du har mest lyst og energi til at arbejde med, de øvelser, som du føler, gør noget for dig – og hold fast i dem! Du kan på et senere tidspunkt vende tilbage til programmet og de øvelser, du ikke nåede, men måske bliver det slet ikke nødvendigt. Måske har du allerede nu udvalgt lige præcis det, som er det rigtige for dig.
Vi anbefaler fortsat, at du træner lidt hver dag, og at du ind imellem stadig udfylder arbejdsarket ”Hvad lægger du mærke til?” om din oplevelse.
Find selv dine mindfulness øvelser i ”Redskabskassen” i oversigten over forløbet.



