Hvordan udvikles endometriose?
Nedenfor ser du et billede af en kvindes bughule set fra siden. Bughulen er det hulrum, der strækker sig fra bækkenet og op til mellemgulvet, og som er fyldt ud med tarmene. I bughulen finder vi også æggestokkene, æggelederne og livmoderen, som er forbundet ned til skeden. Foran livmoderen ses blæren.
Det er oftest i bughulen vi finder endometriosen, men i meget sjældne tilfælde ses den også udenfor bughulen, f.eks. på lungerne.
Inde i livmoderen sidder livmoderslimhinden, som er afgørende for forståelsen af endometriose. Det, som giver kvinden sin menstruationsblødning, er nemlig, når livmoderslimhinden i livmoderen udstødes. Når det sker, bløder livmoderslimhinden inde i livmoderen, hvor langt den største del af blodet løber ud gennem skeden, som vi kender det fra menstruation.
Hos 3 ud af 4 kvinder sker der dog også det, at der løber en lille smule blod baglæns ud gennem æggelederne og ud i bughulen. Dette kaldes baglæns eller retrograd menstruation, og er helt normalt. Med blodet kan følge små stykker af livmoderslimhinden fra livmoderen.
Der findes forskellige teorier om, hvorfor endometriose opstår, og ikke én teori alene kan forklare alle tilfælde af endometriose. Der bliver derfor stadig forsket i årsagerne til sygdommen. Mange tilfælde kan dog forklares ved den baglæns menstruation gennem æggelederne ud i bughulen. Her kan de små stykker slimhinde, der følger med blodet, sætte sig fast på bughulens væg eller på organerne.
I begyndelsen ligner vævet nogle små klare pletter, der næsten ikke kan ses. Hos nogle kvinder, men ikke hos andre – og man ved ikke hvorfor – udvikler vævet sig til endometriose ved, at der vokser blodkar ind i vævet, som derfor skifter farve til røde pletter.
Blodårerne gør vævet aktivt, og det begynder at opføre sig på samme måde som slimhinden inde i livmoderen. Det betyder, at det bløder ud i bughulen, hvilket skaber en betændelseslignende tilstand, som får kroppens immunsystem til at reagere og forsøge at indkapsle området, så blodet ikke længere kan løbe derfra. Det får endometriosevævet til at skifte farve igen og blive til sorte pletter på grund af det størknede blod.
Kroppens immunreaktion medfører, at der langsomt udvikler sig arvæv omkring endometriosevævet, som så skifter farve til hvid, og der vil i mange tilfælde kunne opstå sammenvoksninger imellem organerne i bughulen.
Det er ikke endometriosen i sig selv, som er problemet, men de symptomer som endometriosen medfører. Et tidligt stadie af endometriose er helt almindeligt og ikke sygeligt, og det vil kunne findes hos ca. 20 % af alle kvinder, uden at der ses problemer med smerter eller barnløshed.
Men i andre tilfælde medfører det store smerteproblemer. Dette kan skyldes, at endometriose hos nogen kan medføre en reaktion i nerverne omkring endometriosevævet, og nerverne kan igen udløse reflekser i andre organer. I nogle tilfælde vil vævet også begynde at vokse og udløse betændelsesreaktioner.
Endometriose og immunforsvaret
Vi kender kun lidt til den mulige sammenhæng mellem immunforsvaret og udviklingen af endometriose, og vi ved fortsat ikke, hvorfor vævet medfører disse immunreaktioner, og hvorfor det udvikler sig til en sygdom hos nogle piger og kvinder og ikke hos andre.
Man mener, at det måske kan hænge sammen med den lokale betændelsestilstand, også kaldet inflammation, som vævet udløser ved blødningerne i bughulen. Som regel er inflammation en nyttig reaktion i kroppen, der holder os fri for betændelser og infektioner, og som reparerer skader.
Men ved endometriose forsvinder inflammationen ikke igen, og endometriose bliver derfor også betegnet som en kronisk inflammationstilstand. Man forsøger derfor gennem hormonel behandling af endometriose at mindske blødningerne, og derved inflammationen, så man kun sjældent eller slet ikke har menstruation.
Der er også studier, som tyder på, at der sker ændringer i det lokale immunforsvar i den nederste del af bughulen omkring livmoderen. Her har man fundet ændringer hos kvinder med endometriose, som kan medføre, at endometrioseceller ikke bortskaffes og ødelægges på samme måde som det ville foregå under normale omstændigheder. Det kan give endometriosevævet bedre mulighed for at udvikle sig.
Der er dog ikke meget, der tyder på at endometriose er forbundet med en generel svækkelse af immunforsvaret. Det ser for eksempel ikke ud til, at kvinder med endometriose oftere rammes af forkølelse og influenza end andre kvinder. Endometriose kan dog indirekte være forbundet med mere sygdom, da langvarig stress, psykisk belastning som følge af smerter eller barnløshed, hospitalsindlæggelser og manglende søvn kan belaste kroppen, så sygdom lettere kan opstå.
