Parforhold og seksualliv
Det kan være vanskeligt at være partner eller ægtefælle til en kronisk smertepatient, men ofte kommer man langt med en god kommunikation. Det er som regel ikke de praktiske ting, som ægtefællen må tage sig af, som er årsagen til vanskelighederne, selvom det ofte er det, som kan være bekymringen for den smerteramte. Vanskelighederne er meget oftere forbundet med det følelsesmæssige og kommunikationen. Det er vigtigt at få snakket om, hvad tristheden, vreden og så videre skyldes, for begge parters vedkommende, så følelserne ikke bliver fejlopfattet, og det er vigtigt at få talt om, hvornår det er ok at spørge, og hvornår man bare ønsker at være i fred. Der er brug for en ærlig og direkte kommunikation, da ingen i parforholdet er tankelæsere.
For kvinder med endometriose er det i særdeleshed smerterne, som har en negativ indflydelse på parforholdet og seksuallivet. Mange kvinder med endometriose oplever smerter ved samleje, som kan vare ved i timer, ja op til dage efter samleje. For nogle kvinder betyder det, at der må ændres stilling mange gange i et forsøg på at finde en måde at have samleje på, som er mindst mulig smertefuld. Andre må afbryde samlejet, og for nogen bliver resultatet, at de helt forsøger at undgå at have samleje.
Det kan få en negativ indflydelse på parforholdet, hvor kvinden føler sig utilstrækkelig eller føler skyld, hvilket kan resultere i, at parforholdet går i stykker. Andre fortsætter med at have samleje på trods af smerter, fordi endometriose ikke skal have lov til at ødelægge endnu et parforhold, eller fordi der er et brændende ønske om at opnå graviditet. Nogle af de seksuelle problemer, som hyppigst er forbundet med endometriose, er:
Dyspareuni
Dyspareuni er “lægelatin” for smerter i kønsorganerne eller underlivet hos kvinder i forbindelse med samleje. Det opleves ofte som smerter dybt inde i bunden af skeden i forbindelse med samleje. Ofte har dyspareuni fysiske årsager, nogle af disse kan behandles, andre ikke. Endometriose som sidder rektovaginalt, hvilket vil sige i hulrummet bag ved skeden op imod endetarmen, samt den infiltrerende endometriose, er ofte de typer endometriose, som giver smerter ved samleje, men også endometriose andre steder i bughulen kan medføre dyspareuni.
Vaginisme
Vaginisme er betegnelsen for ufrivillige krampesammentrækninger af kvindens skede ved forsøg på indføring af såvel penis som for eksempel tamponer, hvor det opleves som smertefuldt. Ved vaginisme kan der være tale om en indlært afværgereaktion, fordi man tidligere har oplevet smerter eller ubehag i forbindelse med samleje, eller det kan være en psykologisk betinget reaktion. Udfordringen er, at muskelsammentrækningerne sker automatisk og ubevidst, men det kan i mange tilfælde behandles med en gradvis aflæring af reaktionen.
Manglende lyst
Smerter nedsætter almindeligvis lysten til seksuel aktivitet, da smerte per definition er en oplevelse forbundet med ubehag, hvorimod seksuallivet sædvanligvis forbindes med lyst. Smerte og seksuel lyst synes dermed at være uforenelige størrelser, og mange af de mennesker, som har et smerteproblem, oplever da også problemer eller udfordringer med deres seksualliv.
Problemerne kan være direkte, som beskrevet ovenfor, i form af øgede smerter, når man er seksuelt aktiv, eller det kan være indirekte i form af nedsat eller manglende lyst. Seksuallivet kan let blive præget af negative forventninger eller præstationsangst, og for nogle vil det ligefrem gå i stå. Det er derfor vigtigt, at man arbejder på, at seksuallivet ikke begrænses unødvendigt af smerterne, eller går i stå på grund af dem. Det kan man gøre ved at tage helt praktiske hensyn, såsom at ændre stilling eller finde helt nye måder at være fysisk tæt sammen på, når smerterne bliver udløst af en bestemt seksuel aktivitet, eller hvis særlige dele af kroppen er ømme.
Det er vigtigt også at bemærke, at seksuel stimulering og ophidselse omvendt under de rette omstændigheder kan virke midlertidigt smertedæmpende.
Dig og din partner
For partnerens vedkommende kan der også opstå seksuelle problemer som følge af den andens sygdom eller smerter. Det er almindeligt, at lysten gradvist kan aftage eller helt forsvinde, enten fordi man oplever at seksualiteten bliver forbundet med noget besværligt og omstændigt, eller fordi man har oplevet, at den anden får smerter i forbindelse med det seksuelle samvær, hvilket er noget, de færreste kan abstrahere fra. Hvis partneren er en mand, kan der derfor også opstå rejsningsproblemer, hvilket hænger sammen med følelsen af usikkerhed og angsten for at påføre den anden smerte.
Har man primært oplevet, at seksualiteten og det fysiske nærvær har drejet sig om at have samleje og har man kun lille eller ingen erfaring med andre seksuelle handlinger, kan man også føle sig usikker og handlingslammet i forhold til at turde tage initiativer til seksuelt samvær. Hvis der samtidig er et fertilitetsønske, kan der komme et stort fokus på udløsningen, hvilket kan resultere i problemer med rejsning og udløsning for nogle mænd, fordi der opstår et stort forventningspres om at få udløsning så hurtigt som muligt, så det ikke skal gøre unødvendigt ondt på partneren.
Det er vigtigt i forhold til seksualiteten, dels at udvide begrebet og repertoiret til at omfatte mere og andet end samleje, hvor den fysiske nærhed, erotikken og sensualiteten kan komme i spil igennem andre aktiviteter som ikke anses som mindreværdige i forhold til samleje.
Det er vigtigt at forventningsafstemme, og i højere grad end man måske ellers ville gøre, kommunikere omkring præferencer vedrørende berøring og stimulering, så begge føler sig trygge med hensyn til, om det seksuelle samvær vil være rart for begge parter og fri for smerter. For nogle kan det være en hjælp at søge støtte og inspiration hos en klinisk sexolog eller parterapeut.
