Stress og kroppens systemer
Smerter skaber fysiologisk set stressende tilstande i kroppen. Først og fremmest i nervesystemet, og over tid i det hormonelle gensvar på smerten. Langt de fleste oplever ret hurtigt kroppens muskulære gensvar på stress og smerter. Det skyldes, at når man oplever smerte og stress, spænder man automatisk op i musklerne, da de samarbejder for at gøre sig klar til at handle sig ud af tilstanden (ved kamp eller flugt).
Men når smerten er kronisk og derfor også er blevet meningsløs i forhold til at sikre overlevelse, så er det ikke muligt at kæmpe mod eller flygte fra smerterne. Her bliver det nødvendigt at lære en helt anden strategi til håndtering af smerter og stress end det, som er kroppens naturlige gensvar.
Du er allerede så småt blevet introduceret til denne strategi, som baserer sig på mindfulness og accept – indtil nu igennem kropskanning og en serie af yogaøvelser, der inviterer til ro og smertelindring. I denne uge vil vi udvide øvelserne til mere specifikt at inddrage åndedrættet og lære dig, hvordan du gennem mindfulness-øvelser med fokus på åndedrættet kan bruge åndedrættet til at berolige nervesystemet.
Stress er en tilstand, der rammer hele kroppens system, og stress afspejles derfor også i alle kroppens sammenhængende systemer.
Nervesystem
Nervesystemet er nært sammenhængende med hele det yderst komplekse endokrinologiske (hormonelle) system. Så når nervesystemet aktiveres på grund af stress påvirker det også hormonbalancen i kroppen.
Skelet
Har du haft eller har du knogleømheder, -stivheder eller -skader? Ømhed og stivhed i knogler og især led, er ofte tegn på, at din sundhedstilstand ikke er optimal.
Muskler
Latent muskelopspænding er ofte konsekvensen, hvis vi presser os selv uden at give os pauser. Eller hvis vi ’fryser til’ i bestemte siddestillinger. Skuldre der løftes op under ørerne, giver nakke- og øvre rygspændinger, der kan manifestere sig ned i lænd, balder og anus, som måske holdes konstant opspændte. Vendingen ’at knibe ballerne sammen’ er det helt konkrete udtryk for at presse sig selv, at tage sig sammen. Det kan ligeledes sprede sig en konstant opspænding i brystkasse, mellemgulv og mave eller en vedvarende låropspænding, hvor musklerne unødigt er på (over)arbejde.
Åndedræt
Resultatet af vedvarende muskelopspænding kan være at åndedrættet ikke har plads nok. Ikke blot kan muskelspændinger give et ufuldkomment åndedrætssystem, men også forskellige følelsesmæssige tilstande og tanker kan ”sætte sig” i åndedrætssystemet og medføre en for overfladisk og ujævn vejrtrækning.
Hjerte og blodcirkulation
Stive knogler, opspændte muskler og tilbageholdt åndedræt. Hver af tingene eller dem alle sammen påvirker blodcirkulationssystemet. Hjerte og brystkasse er stedet, hvor vi ofte først mærker vores følelser. Så omend det føles næsten mirakuløst, at hjertet slår og atter slår, vedholdende og uden pauser livet gennem, så er hjertet særdeles påvirkeligt af stress.
For nu blot denne (banale men alligevel vigtige) påmindelse:
Du er et fint sammenhængende system. Kroppen er dit tempel. Den skal holde i mange år.
Oplever man tilbagevendende smerter, så vil dagligdags ting som at sove godt og dybt, at kunne studere, læse koncentreret og fokuseret, gå på arbejde, være social, dyrke motion osv. efterhånden blive stadigt sværere. Noget der bare ligesom ”er”, såsom at falde i søvn, bliver nu til et måske umuligt og ressourcekrævende projekt, der gang på gang mislykkes.
Man oplever, at ressourcerne, både fysisk og mentalt, svækkes – og efterhånden opstår stress på basis af de mere psykologiske og sociale udfordringer, der kommer af ikke at kunne være ”normal”. Normale ting, der førhen bare har været en del af ens liv, bliver nu uoverskuelige projekter.
Stress bliver derfor også ofte ”porten” til flere af de negative følelser. Da stress er forbundet med ”fare” og det at handle eller reagere, kan det medføre ængstelse, som kan medføre angst, hvis man ikke kan handle på en passende måde.
Efter lang tids overtændthed, hvor man har befundet sig i for højt et stressniveau, kommer udmattelsen og måske opgivelsen og følelsen af, at der er ingen vej ud. Dette kan føre til udviklingen af nedtrykthed, udmattelse og stressrelateret depression.
Processen, hvor man som kronisk smerteramt begynder at anerkende f.eks. de tab af livsmuligheder, som den kroniske smertetilstand har medført, kan udløse en sorgreaktion og en sorgproces, som veksler mellem at være ”ren sorg” og så depressive tilstande, der kommer og går. Ind imellem bliver der så kræfter til at handle for i det mindste at afprøve noget, men hvis man ikke får positive effekter af sin handlen, så oplever man stress og måske angst og en følelse af at, der ingen vej er ud af ”smertecirklen”. Dette kan igen føre til depression og måske sorg.
Når sygdommen endometriose er et grundvilkår, kan man risikere at skifte mellem stress og udmattelse, hvor det ved udmattelsen kan være mere depressive følelser, der dominerer. De følelsesmæssigt udfordrende tilstande ses altså som ”naturlige” konsekvenser af at være blevet udfordret helt konkret fysisk, psykisk og socialt, som følge af smerterne.
