Betydningen af forventninger og opmærksomhed
Forventninger
Fra forskning i placeboeffekter ved vi, at forventninger har stor betydning for, hvor stor virkning en patient oplever af en given smertebehandling. En placeboeffekt er tidligere blevet forstået som en inaktiv behandling eller en ”snydebehandling”, men i dag opfattes placeboeffekten som en aktiv og virkningsfuld del af smertebehandlingen.
Inden for smertebehandling forklarer man placeboeffekten som den smertereduktion, patienten oplever, som følge af den terapeutiske del af behandlingen. Forskningsundersøgelser har kunnet fastslå, at smertelindring i forbindelse med placebobehandling har en smertelindrende effekt.
Ved hjælp af hjernescanninger har man fundet ud af, at placeboeffekten aktiverer de områder i hjernen, som har at gøre med tidligere erfaringer og forventninger. Samtidig aktiveres kroppens naturlige smertedæmpende system ved at frigive det, som kaldes endogene opioider, så der opnås en smertelindrende effekt. Der er altså tale om en helt reel biologisk forklaring på den smertelindrende effekt, som skabes af positive forventninger.
Tidligere erfaringer med en smertebehandling og forventninger til en smertebehandling har derfor betydning for, om kroppens eget smertedæmpende system aktiveres, når du modtager en smertebehandling. I praksis betyder det, at effekten af en smertebehandling vil kunne øges i et samspil med placeboeffekten, det vil sige dine egne positive forventninger til den behandling, du modtager.
Opmærksomhed
En bevidst opmærksomhed kan i nogen grad være med til at regulere og kontrollere oplevelsen af smerte. Der er dog stor forskel på, om vi taler om akutte eller kroniske smerter.
Akutte smerter er kortvarige, og derfor virker distraktion eller det at få opmærksomheden væk fra smerten ofte smertereducerende ved akutte smerter. Det kan groft sagt skyldes, at vi har svært ved at være opmærksomme på eller bevidste om flere ting på en gang. Omvendt gælder det for akutte smerter, at en øget opmærksomhed på smerten kan øge smerteintensiteten.
Distraktion virker derimod ikke særlig godt ved kroniske smerter. Ved langvarig og vedvarende smerte er det simpelthen ikke muligt at lade sig distrahere hele tiden. Erfaringen viser i stedet, at ved at rette sin opmærksomhed direkte på smerten, kan du opleve en nedsat smerteintensitet. En forklaring kan være, at den ubehagelige følelsesmæssige reaktion på smerten adskilles fra den fysiske del af smerten.
Mere generelt kan man altså sige, at distraktion fungerer bedst ved akutte smerter, hvorimod opmærksomhed på den fysiske smerte i længden fungerer bedre for kroniske smerter.
Igennem mindfulness-træning kan du opnå en målrettet og bevidst opmærksomhed på den fysiske smerte. Formålet er netop at øve sig i at holde kropslige fornemmelser, tanker og følelser adskilt fra hinanden – ikke at identificere sig med dem, eller lade sig opsluge, følge med og reagere på dem. Vi skal i stedet lade dem være, som de er og give slip på eller acceptere dem.
Dette kan forekomme unaturligt at skulle gøre, og derfor kræver det omhyggelig træning og gentagen praksis.
