Hvad påvirker vores sundhed?
Omkring halvdelen af de dødstilfælde man ville kalde for ”tidlig død” skyldes faktorer, der har med KRAM at gøre. Det skyldes, at vores livsstil, altså KRAM-faktorerne, påvirker hvor hurtigt cellerne i vores krop deler sig. Jo hurtigere cellerne deler sig jo kortere bliver ”holdbarheden” af cellerne før de dør. Det betyder at vores livsstil har indflydelse på, hvor hurtigt vores krop ældes.
KRAM faktorerne påvirker altså, hvor hurtig du bliver gammel, og skal man fremhæve én enkelt faktor, så er rygning klart den værste livsstilsfaktor, når vi taler sundhed og aldring.
Undersøgelser viser dog, at det aldrig er for sent at rette op på livsstilen. Har man levet usundt de første 50 år af sit liv men beslutter sig for, at nu vil man begynde at spise sundt, kvitte cigaretterne, drikke mådeholdent og gå en tur hver dag, så skubber man faktisk tidspunktet for, hvornår de alvorlige tilfælde af sygdomme sætter ind, med i gennemsnit 10 år.
Så hvad kan du gøre, og hvilke områder giver det mening at fokusere på i forhold til din sundhed? KRAM er de fire helt afgørende områder og de vigtigste faktorer i forhold til din fysiske sundhed, men de er ikke de eneste faktorer af betydning for din samlede fysiske og psykiske sundhed.
Typer af livsforlængende adfærd:
Kost – Spis sundt og varieret
Rygning – Kvit cigaretterne
Alkohol – Drik mådeholdent. Sundhedsstyrelsen anbefaler højst 10 genstande om ugen fordelt med maksimalt 4 genstande på den samme dag.
Motion – Vær fysisk aktiv. Gå en tur hver dag. Hvis du har en god kondition, føler du dig ikke bare mindre træt, fordi du kan gennemføre dagligdagens gøremål uden besvær og uden at skulle hen og ligge, men du lever faktisk også længere og føler dig sundere.
Søvn – Sov helst imellem 7-9 timer om natten
Støj – Om støj er usundt afhænger af, om du kan lide lyden eller ej. Støj bliver usundt når det er en lyd, du ikke kan lide, fordi det bliver en stressfaktor, og stress har en negativ påvirkning på sundheden.
Ensomhed/fællesskab/sociale relationer – Nogle forskere mener, at ensomhed, eller det at være uønsket alene, er lige så skadeligt for sundheden som at ryge 15 cigaretter om dagen. Der er flere leveår til forskel imellem den gruppe af mennesker, som har de dårligste sociale relationer sammenlignet med den gruppe af mennesker, som har de bedste sociale relationer. De mennesker, som er mindst ensomme og har de bedste sociale relationer, lever længere.
Commitment/frivillighed – At være deltagende, høre til og føle sig comitted/engageret gavner den mentale sundhed.
Livsindstilling/optimisme – Livsindstilling, særligt om man ser mere positivt end negativt på tilværelsen, har ifølge nogle forskere en sammenhæng med sundheden.
Mening/Ærefrygt – Det at have en oplevelse af, at der er en mening, som er større end en selv (ærefrygt) – f.eks. når man opholder sig i naturen, ser en solopgang, oplever kunst, musik eller lignende, eller er religiøst troende – er godt for den mentale sundhed.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der for mange af disse faktorer kun er tale om en sammenhæng og ikke en direkte kausal (forklarende) sammenhæng. Der kan være tale om en cirkulær effekt, hvor også andre faktorer spiller ind. For eksempel kan det være, at det at have en optimistisk livsindstilling påvirker andre faktorer, såsom at det giver mere energi og overskud, som igen gør, at du bedre kan gøre nogle af de andre ting, som at løbe en tur, spise sundt eller kvitte cigaretterne.
Ønsker du at prøve at ændre på nogle af disse faktorer i dit eget liv for at øge din sundhed, så sæt dig små let-opnåelige mål. Husk, at lidt er bedre end ingenting.
