Hvordan starter smerteoplevelsen?
For at forstå hvordan et sanseindtryk (et perifert stimuli) bliver til en smerteoplevelse, er det vigtigt at vide en lille smule omkring nervesystemet.
Tidligere forstod man smerte som en envejsproces der løb fra skaden via nervesystemet og op til hjernen. Man mente, at det perifere stimuli også kaldet et nociceptivt input, (det kunne for eksempel være en forbrænding på huden), blev sendt som information fra det perifere nervesystem og op til hjernen. Her troede man, at oplevelsen af smerte i hjernen ville ske i et direkte 1:1 forhold, dvs. at oplevelsen og intensiteten af smerten ville være direkte i overensstemmelse med alvoren og graden af forbrændingen. Denne forståelse af smerte udsprang af dualismen, hvor man opfattede krop og psyke som helt adskilte fænomener der ikke kunne påvirke hinanden.
Men, i dag ved vi at oplevelsen af smerte er meget mere kompliceret end dette. Oplevelsen af smerte sker ikke ved at hjernen bare ”blindt” fortolker det nociceptive input fra det perifere nervesystem ud fra et 1:1 forhold. I stedet foregår oplevelsen af smerte i et ”feedbackloop” fra det nociceptive input via nervesystemet, til hjernen og tilbage igen i en konstant og kompleks interaktiv proces. En proces, hvor også psykologiske faktorer, som er knyttet til de forskellige områder af hjernen, påvirker oplevelsen af smerte.
I det følgende vil vi prøve at forklare på en forsimplet måde, hvordan et nociceptivt input kan ende som en smerteoplevelse, når der er tale om et rask og velfungerende smertesystem.
Smerteperception og smertemodulering
Som det kan ses af billedet ovenfor, så starter smerteoplevelsen, også kaldet smerteperception; ved at et nociceptivt input løber fra det perifere nervesystem, igennem rygsøjlen og op til forskellige områder i hjernen. I disse områder undergår det så forskellige forandringer, også kaldet smertemodulering.
Disse forandringer sker som automatiske reflekser, men kan også blive sat i gang af forskellige psykologiske faktorer herunder tanker, følelser, tidligere erfaringer eller forventninger.
Afhængig af kvaliteten af de psykologiske faktorer (hvorvidt der er tale om mere negative (f.eks. depression, angst eller katastrofetanker) eller mere positive (glæde, nysgerrighed og positive forventninger)), så kan de psykologiske faktorer enten øge eller hæmme smerteperception, hvilket betyder at der vil blive skruet enten op eller ned for styrken af smerteoplevelsen.
Det er også her, at man formoder at psykologiske behandlinger kan medvirke til at ændre på oplevelsen af smerter, nemlig ved at forandre kvaliteten af de psykologiske faktorer (f.eks. ved at reducere stress, depression, angst og katastrofetanker og optimere følelsen af glæde og positive forventninger).
Det er bl.a. også derfor at vi kommer til at beskæftige os med flere af disse temaer (stress, angst, depression mm) i løbet af de kommende uger, dels fordi de har indflydelse på oplevelsen af smerte, men også fordi stress, angst, bekymringer, nedtrykthed og depression i sig selv er hyppige følgevirkninger af endometriose.
