Yoga-øvelser
I denne uge har vi i yoga-øvelserne fokus på at udforske nogle af de yogaøvelser, som indtil nu ikke har været en del af programmet – for at prøve noget nyt. Du kan også prøve at praktisere yoga udenfor i naturen. Du må udvælge lige præcis de øvelser du har lyst til og selv sætte dem sammen til en serie.
Husk at når vi laver yoga, observerer vi, hvad det er vi mærker i kroppen, følelserne og sindet uden at dømme og uden at kæmpe imod det. MEN – når du kan mærke at kroppen længes efter en bestemt bevægelse eller et bestemt stræk, måske bare et lille vrid eller en simpel justering, så følg med kroppen derhen, hvor den fortæller dig, at den gerne vil være, og mærk efter hvad der sker i kroppen.
Nedenfor finder du navne og nummer på de yoga-øvelser, der ikke har været en del af programmet indtil nu. Videoerne med øvelserne kan du finde i “Redskabskassen” under oversigt over forløb:

- Nr. 10: Vinduesviskerne
- Nr. 12: Glad baby
- Nr. 14: Ben op ad væg
- Nr. 19: Siddende foldekniv
- Nr. 21: Foroverbøjning
- Nr. 22: Den der løser knuderne
- Nr. 23: Bugstræk
- Nr. 24: Nakkerulning
- Nr. 25: Duen


