Angst
Angst er, som stress, en grundlæggende del af det at være menneske, og optræder under normale omstændigheder kun i korte perioder. Du kan opleve det som en ændring fra almindelig årvågenhed til nervøsitet og opspænding og videre til ængstelse og frygt og dernæst forskellige grader af angst. Angst er en overlevelsesmekanisme, fordi vi skal bruge angstens årvågenhed til at beskytte os selv. Vi skal undgå fare ved hurtigt og effektivt at få mobiliseret både krop og sind til at handle passende i den konkrete situation, som fremkaldte angsten.
Angst kan være kendetegnet ved fysiske symptomer som nervøsitet, hjertebanken, åndedrætsbesvær og svimmelhed eller at man sveder, ryster eller spænder op i musklerne. Der kan også være mere psykiske symptomer som bekymringer, spekulationer, grublerier og tankemylder eller såkaldte katastrofetanker, hvor man bekymrer sig og forestiller sig det værste.
Hvis angst udvikler sig og bliver vedvarende/kronisk kan det føre til begrænsninger i hverdagen eller livet generelt. Det kan føre til undgåelseshandlinger i et forsøg på at undgå de situationer, der kan fremkalde angst eller ubehag, og langsomt kan livet blive mere og mere indskrænket i forsøget på at undgå angsten og det kropslige og følelsesmæssige ubehag.
Derfor er det vigtigt at få håndteret angsten, så du igen kan komme til at gøre de ting i hverdagen og livet, som er vigtige for dig og giver dig livskvalitet.
Angst og kroniske smerter
Der er en større risiko for at udvikle angst, hvis du også lider af kroniske smerter på grund af din endometriose. Da smerte er kroppens advarsel om, at noget er galt, vil akutte smerter ofte give anledning til reaktioner, der ligner dem, der forbindes med frygt og angst. Kroniske smerter kan selvfølgelig også medføre bekymringer og frygt. Det kan være frygt for, hvad man fejler, og om det er noget alvorligt? Kan det behandles? Og hvad skal der ske fremover?
Både generel angst og angst for selve smerten kan forstyrre og påvirke den fysiologiske smertesansning, og kan gøre nervefibrene mere sensitive overfor smerte. Angst for selve smerten kan resultere i undgåelsesadfærd, som for eksempel inaktivitet, som igen kan øge tendensen til muskel- og ledsmerter, altså sekundære smerter. Der kan blive skabt en ond spiral, hvor smerte giver angst og angst forstærker smerten, hvis ikke der bliver grebet ind overfor udviklingen af angst i forbindelse med endometriose og kroniske smerter.
Når man som endometriosepatient er blevet udredt og har fået en forklaring på sine smerter, tænker man måske, at angsten burde lægge sig, men følelser er ikke altid logiske, og ængstelsen kan hænge ved. Det kan blandt andet komme til udtryk igennem katastrofetanker.
Katastrofetanker om smerten
Når du oplever smerter eller sågar blot forventer at opleve smerte, kan der opstå katastrofetanker om smerten. Katastrofetanker opstår i et samspil imellem negative tanker og følelser. De kommer til udtryk som en tendens til at ruminere (det vil sige at gruble eller spekulere længe) over smerten, at overdrive hvor stor en trussel smerten er forbundet med, samt at føle sig hjælpeløs i forhold til smerten.
Katastrofetanker kan ses som et forsøg på at forberede sig på den værst tænkelige situation, men de har det med at dukke op igen og igen. Mange af tankerne har form af ubesvarede spørgsmål, som kan neutraliseres ved, at man finder et svar. Det sker dog sjældent, at svarene findes ad denne vej, og når man ikke får tænkt tanken til ende og besluttet sig for en handleplan, så kan katastrofetankerne give næring til angst, og de kan være med til at forværre smerteoplevelsen.
Mange kvinder med endometriose kender til at have smerte-katastrofetanker i løbet af den periode, der er gået fra de har mærket symptomerne, til de får stillet diagnosen. De tiltagende smerter kan være med til at skabe bekymring om, hvad smerterne mon skyldes, og om det er noget farligt. Der er på dette tidspunkt endnu ikke nogen, der kan fortælle, hvorfor det gør ondt. Mange føler sig i denne periode hjælpeløse, og både usikkerheden og katastrofetankerne kan være med til at forværre smerteoplevelsen.
