Bekymringer
Som mennesker har vi evnen til at tænke bagud og beskæftige os med tanker om fortiden, f.eks. når vi forsøger at færdiggøre uafsluttede opgaver, og vi har samtidig evnen til at tænke fremad i tiden og planlægge eller stræbe efter mål i fremtiden.
Evnen at tænke frem og tilbage i tiden kan også bruges til at lære af fortiden og de erfaringer, vi har gjort os, hvis vi vel at mærke bruger evnen bevidst. Lader vi derimod ukritisk og ubevidst vores sind være optaget af tanker i form af bekymringer og spekulationer om fortid og fremtid kan det gøre os nedtrykte, vrede, angste, stressede eller udmattede.
Vi bekymrer os alle sammen om ting i hverdagen. Det er helt normalt, og for de fleste ikke noget der giver anledning til problemer. Men når bekymringer og spekulationer tager overhånd, får vi svært ved at være til stede og være nærværende, hvilket kan resultere i at vi begrænser os fra at kunne varetage almindelige hverdagsopgaver eller passe vores arbejde.
Bekymringer kan dreje sig om noget konkret, f.eks. om jeg skal vælge at lade mig operere og få fjernet livmoderen og æggestokkene. Her kan det være, at jeg opstiller fordele og ulemper for til sidst at kunne træffe et valg og handle. Det er altså en bekymring, hvor det er muligt at gøre noget, hvorefter bekymringen ofte vil forsvinde igen.
Men mange bekymringer er ukonkrete. Det kan være bekymringer om fremtiden, f.eks. hvordan kommer det til at gå for mig? Vil jeg fortsætte med at kunne passe et arbejde? Vil det mon lykkes mig at få børn? Dette er bekymringer som ikke omhandler konkrete nuværende problemer. Det er derimod hjernen, som forestiller sig et problem, men ikke et problem, der kan findes en løsning på nu og her, dvs. ikke en bekymring, hvor det er muligt at gøre noget, at handle. Og da kroppen jo reagerer på samme måde overfor forestillede problemer og trusler, som overfor virkelige problemer og trusler, så kan hele stress-systemet, angst og depression i denne situation blive aktiveret.
Håndtering af bekymringer
I disse tilfælde er det vigtigt at se på, hvad man stiller op med sine bekymringer. Hjernen er nemlig sådan skabt, at vi vil fortsætte med at lede efter løsninger og svar – Også selvom der ingen svar er at finde. Det vil sige bekymringerne, spekulationer og grublerier vil vokse og vokse og kan blive til et konstant tankemylder.
Ofte ender det med, at det slet ikke er den oprindelige tanke, eller det oprindelige problem (Hvordan kommer det til at gå for mig? Vil jeg fortsætte med at kunne passe et arbejde? Vil det mon lykkes mig at få børn?) som er det egentlige problem og det, som nedsætter livskvaliteten. Det er i stedet blevet mængden af bekymringer om tanken/problemet og tiden brugt på at bekymre sig og gruble, som er blevet problemet.
Nogle gange taler vi med kvinder som bruger 8, 10, 12 timer i døgnet på at spekulere og bekymre sig om tanken/problemet uden at komme en løsning nærmere. Det er nu i højere grad tiden brugt på at spekulere, gruble og bekymre sig, gruble videre og lede efter løsninger og svar, som er blevet det egentlige problem, og det som er skyld i, at du ikke længere kan være til stede, være nærværende og passe et arbejde.
I stedet for at prøve at spå om fremtiden og forsøge at svare på spørgsmålet om, hvordan det kommer til at gå, vil vi derfor begynde at arbejde med at træne vores opmærksomhed, dels ved at flytte opmærksomheden fra indre begivenheder (tanker, følelser og kropsfornemmelser) og til ydre begivenheder (hvad ser vi, hører vi omkring os osv.). Og så vil vi arbejde med at se på vores tanker og følelser fra et højere perspektiv – et meta perspektiv – hvor vi ser på tanker og følelser som noget vi har, ikke noget vi er, og som noget der kommer og går og hele tiden forandrer sig. Til at arbejde med dette vil du i denne uge blive præsenteret for fire korte opmærksomhedsøvelser, som du frit kan vælge imellem.
