Mindfulness i hverdagen

Der er mange tidspunkter og situationer i løbet af hverdagen, som kan være oplagte muligheder til at øge både vores fysiske og psykiske sundhed og velvære ved at være opmærksomme, nærværende og til stede – lige nu – lige her – med alle vores sanser og med bevidstheden.

Spisning
Hvor maven fyldes langsomt, mådeholdent og med lydhørhed med det, den har brug for, for at du får næring, styrke og kraft til dagens dont.

Badning
En stund fyldt af sanselig nydelse, ro, varme, forfriskelse og egenomsorg

Motion og bevægelse
Din krop, som er din følgesvend hele dette liv, fortjener at blive set, hørt og passet på. Den bevæges, iltes, styrkes, balanceres og restituerer.

Vejrtrækning
Et åndedræt fyldt med livfuldhed, tro og tillid på indåndingen og overgivelse, hengivelse og væren på udåndingen.

Søvn
Når alting igen rettes indad til en lang og dejlig pause for at hjernen opryddes, følelserne bearbejdes og organerne revitaliseres. I morgen er en ny dag.

Relationerne
Hvor vi ser hinanden helt og fornemmer essensen, sjælen, der er her for at elske og blive elsket.

Nøgleord for en mindful oplevelse: • Fornemmelsen af tid forsvinder • Du sanser mere end du tænker. • Du sanser at du sanser. • Selv små indtryk og detaljer opleves. • Du glædes ved små ting. • Du føler måske mere overskud og kærlighed. • Du gør én eller få ting ad gangen.

Du er ikke mindful: • Når du mest er fokuseret på målet, og ikke på processen. • Når tankerne bevæger sig i fortiden eller fremtiden. • Når du er rastløs. • Når du er fysisk tilstede men i sindet er et helt andet sted.