Nedtrykthed og depression
Når følelsen af at være nedtrykt eller ked af det varer ved og samtidig følges af vedvarende negative tanker og følelser, kan det føre til en depression. En depression kan sætte gang i mange forskellige følelser, tanker, kropslige fornemmelser og adfærdsmæssige reaktioner (handlinger), men den er kendetegnet ved tilstedeværelsen af helt specifikke symptomer, som skal have været til stede i mindst to uger og have påvirket det normale funktionsniveau.

Kernesymptomerne ved depression er 1) nedtrykthed, 2) nedsat lyst/interesse og 3) nedsat energi eller øget træthed. Ledsagesymptomerne kan være nedsat selvtillid eller selvfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tænke- og koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser, motorisk uro eller motorisk hæmning, tanker om død eller selvmord samt appetit- og vægtøgning.
Depression er en hyppig følgevirkning af svær stress, når stress efter nogen tid ender ud i udmattelse.
Depression og kroniske smerter
At føle tristhed er en naturlig del af det at have kroniske smerter og endometriose, men for mange kan det på et tidspunkt udvikle sig til en behandlingskrævende depression. Hvis man lider af en depression, samtidig med at man har kroniske smerter, kan det være med til at forværre smerterne, da depression er forbundet med en lavere smertetærskel og smertetolerance samt en højere smerteintensitet. Depression og smerte kan påvirke hinanden gensidigt på den måde, at kroniske smerter øger risikoen for at udvikle en depression, og depressionen kan fastholde og forværre smerterne.
Depression udløses ofte af en periode med megen stress. Det gælder også for andre end kroniske smertepatienter. Tilstanden kan opstå, når moderat til svær stress har stået på over længere tid og er gledet over i udmattelse. Hos smertepatienter kan det være den konstante kropslige stress som følger det at have kroniske smerter, som kan være forklaringen på, at så mange udvikler en depression, men også oplevelsen af at miste kontrollen over smerten kan have betydning for udviklingen af en depression. Det er kun de færreste kroniske smertetilstande, som alene skyldes en forudgående depression.
Hvorvidt der er tale om en egentlig depression hos patienter med kroniske smerter, kan være vanskeligt at afgøre. Erfaringen viser, at depression hos personer med kroniske smerter ser lidt anderledes ud end hos andre. For kronisk smerteramte er det særligt symptomerne lav energi og søvnforstyrrelser, som er fremherskende, hvilket muligvis kan forklares ved, at kroniske smerter ofte medfører en dårligere søvnkvalitet, som øger træthed og nedsætter energiniveauet. Spørgsmålet er, om der for kroniske smerteramte er tale om en global nedtrykthed, eller om det i virkeligheden er smerterne, som er skyld i nedtryktheden, således at ”depressionen” ville forsvinde, hvis smerterne forsvandt.
Den depressive tilstand hos en smerteramt fortager sig nemlig ofte i takt med, at man får færre smerter, får sovet ud, opnår lindring og bliver bedre til at håndtere de psykologiske og sociale udfordringer. Den depressive tilstand bliver mere en form for baggrundsvariabel, der langsomt opløses i takt med, at man får håndteret eller reduceret dét, der står i forgrunden, f.eks. smerterne, usikkerheden eller bekymringer om arbejdsevnen, parforholdet eller fremtiden.


