Stresshåndteringsoversigt
Først efter at have identificeret, på hvilken måde og i hvilket omfang stress påvirker dig, kan du håndtere stress på den rigtige måde. Der skal tages hensyn til graden af stress, og hvordan den kommer til udtryk. Nogle er ’hypede’ og kan ikke finde ro, imens andre er deprimerede og stivnede sansemæssigt. Nogle er mest ramt i kroppen og på de kropslige fornemmelser, hvorimod andre føler sig mere påvirkede følelsesmæssigt eller i sindet og på koncentrationsevnen.
Så når du om lidt kigger på stresshåndteringsoversigten, betyder det altså ikke, at du skal gøre det hele, men at du skal tage fat dér, hvor det føles mest logisk og overkommeligt i forhold til lige præcis din tilstand.
Ethvert menneske består af et sammenhængende kropssystem, det vil sige, at når man gør en indsats ét sted i systemet, så påvirkes også resten af det. Derfor sætter vi ind med stresshåndtering dér, hvor mindst mulig indsats vil kunne give den størst mulige effekt.
Det vigtige er nu: Én ting ad gangen, samt en accept af, at det kan være svært at ændre på gamle vaner. Det tager tid (og gentagelser), så derfor er en høj grad af selvomsorg, rummelighed og tålmodighed absolut nødvendig!
I det følgende vil vi bede dig om at starte med at udfylde arket “Stresshåndtering”. Nedenfor beskriver vi punkt for punkt, hvordan arket skal udfyldes. Du kan downloade arbejdsarket her:
1. Placering på stresskontinuum
Prøv at starte med at vurdere, hvor på stress-kontinuummet fra sundhed til sygdom du befinder dig. Hvor stresset er du? Er du stresset i en grad, hvor du stadig har den frie vilje i behold, eller er du så langt ude, at du skal gøre noget radikalt for at lave en ”turn-around”?
Regel nummer ét ved stresshåndtering, når du er svært stresset, er – for en tid – at fjerne det, der stresser (hvis det er muligt). Det vil sige, er det primært arbejdslivet, som er ”synderen”, så ender det ofte med en sygemelding helt eller delvist i en kortere eller længere periode, for simpelthen at få den nødvendige ro til at arbejde med sig selv, komme i balance og få fyldt ressourcerne op igen.
Det er dog ikke altid, at en sygemelding er nødvendig eller det mest optimale. Og er den primære stressor smerterne i kombination med f.eks. et dårligt parforhold, børn, hus og job, der skal passes, ja så er det noget mere komplekst.
2. Fysiske symptomer
Når du har placeret dig på kontinuummet så prøv ud fra systemoversigten at markere, i hvilke kropssystemer stress kommer mest til udtryk hos dig. Hvilke fysiske symptomer oplever du? Fokuser særligt på om din muskulatur generelt er opspændt, og om åndedrættet er påvirket. Hvad med søvnen? Er den god nok og får du sovet nok?
3. Mentale symptomer
Oplever du nogle mentale symptomer? Det kan i særlig grad dreje sig om hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, bekymringer, selvkritik eller tankemylder.
4. Følelser
Prøv også at notere dig, hvilke følelser som er de mest dominerende i løbet af en dag. Mærker du glæde og nysgerrighed eller bliver du pludseligt vred og opfarende med en kort lunte? Det kan også være, at du føler dig nedtrykt og ked af det eller mere har en oplevlse af at være “følelsesløs” eller “følelsestom”.
5. Handlinger, adfærd og “to do´s”
Prøv at reflektere over hvor mange ”to do´s” du putter ind i en normal hverdag (handlinger). Er du blevet til ’human doing’, altså en menneskelig robot, der skal være så effektiv som overhovedet muligt hele tiden? Husker du dine kvalitetspauser? Eller bruger du for mange timer foran en eller flere skærme?
Hvad angår din livsstil så prøv at reflektér over KRAM (Kost, rygning, alkohol, motion). Hvordan er din kost? Ryger du? Hvordan er dine drikkevaner, hvad angår stimulanser som alkohol, kaffe og sukkerholdige drikke? Motionerer du i passende mængder og med rette effekt? Hvilke andre handlinger sætter de fysiske og mentale symptomer og negative følelser ellers i gang hos dig?
